torsdag den 9. oktober 2008
Elektronisk bogreol
Jeg har nu en konto hos LibraryThing, og jeg har vist min boglist frem på min blog, men jeg er spændt på, om jeg kommer til at bruge dette redskab ret meget. Jeg tror, at jeg hellere vil bruge den potentielle tid, der skal afsættes til at strejfe rundt derinde, til at læse nogle gode bøger - og her henviser jeg naturligvis til den aldeles gode litteratur, som er oplistet på de udleverede læseplaner!
RSS-feeds
RSS - eller Really Simple Syndication, som bruges til at beskrive den teknologi, der anvendes til at oprette feeds. Jeg har fundet 3 forskellige feeds, og placeret dem på min blog. De er fra samme kilde, "Politikken", men omhandler forskellige temaer. Der er nyheder, sundhed og motion samt bøger - så er der både til krop og sjæl.
Jeg har også en nyhedslæser/RSS-læser/Google Reader (kært barn, mange navne), hvor jeg har en bunke forskellige nyheder, som jeg har valgt via en pakkeløsning.
Min iGoogle er prydet med forskellige dekorative billeder og tegninger, som hver især understøtter den gruppe af nyheder, som de repræsenterer.
Selve proceduren, omkring det at få oprettet feedsene, var det, der fyldte mest, og derfor er der ikke tænkt så meget over indholdet.
Jeg er vild med dette værktøj, som har den kvalitet, at det gør mit liv nemmere - og det er jo ikke hver dag, at man er velsignet med den oplevelse, når man er studerende på Danmarks Biblioteksskole.
Mit fremadrettede mål er, at jeg vil redigere i de forskellige feeds, så jeg opnår en, for mig, mere optimal sammensætning. Jeg er stødt på et link til RSSKataloget.dk, som er en oversigt over diverse feeds, og her kan jeg forhåbentlig hente inspiration. Ellers vil jeg holde øjne og øre åbne for der er hele tiden noget nyt, som fanger opmærksomheden...
Jeg har også en nyhedslæser/RSS-læser/Google Reader (kært barn, mange navne), hvor jeg har en bunke forskellige nyheder, som jeg har valgt via en pakkeløsning.
Min iGoogle er prydet med forskellige dekorative billeder og tegninger, som hver især understøtter den gruppe af nyheder, som de repræsenterer.
Selve proceduren, omkring det at få oprettet feedsene, var det, der fyldte mest, og derfor er der ikke tænkt så meget over indholdet.
Jeg er vild med dette værktøj, som har den kvalitet, at det gør mit liv nemmere - og det er jo ikke hver dag, at man er velsignet med den oplevelse, når man er studerende på Danmarks Biblioteksskole.
Mit fremadrettede mål er, at jeg vil redigere i de forskellige feeds, så jeg opnår en, for mig, mere optimal sammensætning. Jeg er stødt på et link til RSSKataloget.dk, som er en oversigt over diverse feeds, og her kan jeg forhåbentlig hente inspiration. Ellers vil jeg holde øjne og øre åbne for der er hele tiden noget nyt, som fanger opmærksomheden...
Fænomenet "at blogge"
Jeg har ikke skrevet på min blog i lang tid, da jeg har været meget i tvivl om, hvordan jeg skulle gribe det an, og hvad min holdning til det er!
Det, der har holdt mig tilbage, har først og fremmest været, at de indlæg, jeg skriver, både skal læses af medstuderende og af underviserne. For mit vedkommende, så har jeg forskellige kasketter på, eller forskellige "adresser", når jeg vil henvende mig til de to grupper af publikum.
I forhold til underviserne, så er det materiale jeg udformer, noget jeg skal bruge i en eksamens-situation, og der er, for mig, klare normer for, hvad det skal indeholde, og hvilket grundlag det vil blive behandlet ud fra.
I forhold til medstuderende er jeg på nuværende tidspunkt stadig usikker på, hvad der er vores fælles grundlag (udover at vi går på samme årgang), og hvilke normer der er herskende. Jeg har svært ved at skrive til nogen, som, når jeg møder dem på gangen, end ikke er på hilse-stadie med. Jeg har det meget bedre, når jeg skriver til nogen som jeg har siddet over for og som jeg har dannet mig et indtryk af ved at have en gensidig dialog, hvor mimik, kropssprog, underspillet humor og ironi kan få lov til at være en medspiller.
Udover det ovenstående dilemma mellem at skrive til henholdsvis en kendt og en ukendt modtager, så har jeg ogsåoplevet, at jeg har svært ved at skulle skille fagligt stof fra ikke-fagligt stof. Underviseren har anvist at bloggen skulle være af faglig karakter, hvilket jeg mener, er en god ide.
Men det er her, jeg oplever et andet dilemma, for hvis jeg havde været en uddannet bibliotekar, ville det være enklere at skrive på en faglig blog, for der skulle jeg behandle et emne ud fra arbejdspladsens holdninger/normer.
Når jeg tager en uddannelse vil jeg (forhåbentlig) altid blive formet/dannet af den proces, og jeg vil ændre mig, som menneske. Når jeg i en opgave så bliver bedt om at fortælle hvad jeg synes om et, for mig relativt nyt og anmassende, emne/undervisningsforløb, har jeg svært ved at udelukke personlige holdninger og værdiantagelser. Jeg vil få mine forforståelser og fordomme i spil, og det er, udover det faglige, en indgriben i mig som privatperson For mig opleves det som en glidebane mellem det rent faglige og det ikke-faglige/private, hvilket jo er positivt og nødvendigvis ikke udgør et altoverskyggende problem, hvis blot det ikke var for dilemma #1!!
Hvad skriver jeg til hvem! Hele det her koncept er mudret for mig - jeg har brug for at vide hvem der sidder i den anden ende, før jeg føler jeg kan bruge dette værktøj optimalt, som deltagende bruger.
Som Kierkegaard siger:"Vi holder hinandens liv i vores hænder." Jeg har bare brug for at vide hvem der rækker hånden ud!
Det, der har holdt mig tilbage, har først og fremmest været, at de indlæg, jeg skriver, både skal læses af medstuderende og af underviserne. For mit vedkommende, så har jeg forskellige kasketter på, eller forskellige "adresser", når jeg vil henvende mig til de to grupper af publikum.
I forhold til underviserne, så er det materiale jeg udformer, noget jeg skal bruge i en eksamens-situation, og der er, for mig, klare normer for, hvad det skal indeholde, og hvilket grundlag det vil blive behandlet ud fra.
I forhold til medstuderende er jeg på nuværende tidspunkt stadig usikker på, hvad der er vores fælles grundlag (udover at vi går på samme årgang), og hvilke normer der er herskende. Jeg har svært ved at skrive til nogen, som, når jeg møder dem på gangen, end ikke er på hilse-stadie med. Jeg har det meget bedre, når jeg skriver til nogen som jeg har siddet over for og som jeg har dannet mig et indtryk af ved at have en gensidig dialog, hvor mimik, kropssprog, underspillet humor og ironi kan få lov til at være en medspiller.
Udover det ovenstående dilemma mellem at skrive til henholdsvis en kendt og en ukendt modtager, så har jeg ogsåoplevet, at jeg har svært ved at skulle skille fagligt stof fra ikke-fagligt stof. Underviseren har anvist at bloggen skulle være af faglig karakter, hvilket jeg mener, er en god ide.
Men det er her, jeg oplever et andet dilemma, for hvis jeg havde været en uddannet bibliotekar, ville det være enklere at skrive på en faglig blog, for der skulle jeg behandle et emne ud fra arbejdspladsens holdninger/normer.
Når jeg tager en uddannelse vil jeg (forhåbentlig) altid blive formet/dannet af den proces, og jeg vil ændre mig, som menneske. Når jeg i en opgave så bliver bedt om at fortælle hvad jeg synes om et, for mig relativt nyt og anmassende, emne/undervisningsforløb, har jeg svært ved at udelukke personlige holdninger og værdiantagelser. Jeg vil få mine forforståelser og fordomme i spil, og det er, udover det faglige, en indgriben i mig som privatperson For mig opleves det som en glidebane mellem det rent faglige og det ikke-faglige/private, hvilket jo er positivt og nødvendigvis ikke udgør et altoverskyggende problem, hvis blot det ikke var for dilemma #1!!
Hvad skriver jeg til hvem! Hele det her koncept er mudret for mig - jeg har brug for at vide hvem der sidder i den anden ende, før jeg føler jeg kan bruge dette værktøj optimalt, som deltagende bruger.
Som Kierkegaard siger:"Vi holder hinandens liv i vores hænder." Jeg har bare brug for at vide hvem der rækker hånden ud!
torsdag den 25. september 2008
Fænomenet "at blogge"
Hej med dig
Det er dejligt at du kiggede forbi. Desværre har jeg ikke de store visdomsord om det at blogge. Jeg har aldrig prøvet det før, og er vist - hvis jeg skal indrømme det - lidt forbeholden overfor det. Men nu er jeg igang og det er jo faktisk lidt sjovt......
Det er dejligt at du kiggede forbi. Desværre har jeg ikke de store visdomsord om det at blogge. Jeg har aldrig prøvet det før, og er vist - hvis jeg skal indrømme det - lidt forbeholden overfor det. Men nu er jeg igang og det er jo faktisk lidt sjovt......
Abonner på:
Opslag (Atom)